Robotstøvsuger test - En guide til de bedste robotstøvsugere i test (2024)

Opdateret april 2024. 

Andreas Thomsen

Skrevet d. 30/07/2021 af Andreas Thomsen

robotstøvsuger

iRobot Roomba S9+

iRobot Rooma S9+ er uden tvivl den bedste robotstøvsuger på markedet i 2021. Hvis du leder efter en robotstøvsuger der bare virker, så er denne det rigtige valg. En premium støvsuger, som man betaler lidt mere for, men som kan alt man ønsker af en robotstøvsuger. 
Set til 7.696 kr. hos CompuMail På lagerGå til forhandler

Bedste robotstøvsugere i 2024

  • Testvinder
    1
    iRobot Roomba S9+ - Robotstøvsuger test - Datalife.fk
    iRobot Roomba S9+

    Set til 7.696 kr. På lager

    Køb hos iRobot Roomba S9+ hos CompuMail
    7.696 kr.
  • 2
    Xiaomi EDWBS5MAX - Robotstøvsuger test - Datalife.fk
    Roborock S5 Max - Mest værdi for pengene

    Set til 5.499 kr. På lager

    Køb hos Xiaomi EDWBS5MAX hos Byens Hvidevarer
    5.499 kr.
  • 3
    Roborock S7 - Robotstøvsuger test - Datalife.fk
    Roborock S7 - Bedste sugekraft

    Set til 4.559 kr. Ikke på lager

    Køb hos Roborock S7 hos MyTrendyPhone
    4.559 kr.
  • 4
    iRobot Roomba i7 - Robotstøvsuger test - Datalife.fk
    iRobot Roomba i7 i7150

    Set til 2.500 kr. På lager

    Køb hos iRobot Roomba i7 hos Power
    2.500 kr.
  • 5
    Robotstøvsuger test - Datalife.fk
    Roborock S6

    Priser på vej

  • 6
    Robotstøvsuger test - Datalife.fk
    Xiaomi Mi Robotstøvsuger

    Priser på vej

  • 7
    Robotstøvsuger test - Datalife.fk
    Roborock S6 MaxV

    Priser på vej

I samarbejde med PriceRunner. Oplysninger er vejledende.

De bedste Robotstøvsugere i 2024

Er du træt af at støvsuge flere gange om ugen? Hvad ville du sige til, hvis du helt kunne slippe for det? Du tænker måske, at det lyder for godt til at være sandt, men det er det ikke. Det eneste, det kræver er, at du investerer i en god robotstøvsuger. Vi har samlet de bedste robotstøvsugere her på siden.

Markedet for robotstøvsuger er vokset markant i løbet af de seneste år. Det skyldes primært, at der er flere, der har fået øjnene op for, at det er en rigtig god løsning. Det har medført, at der i dag er rigtig mange modeller og producenter at vælge mellem – og det kan godt være svært.

Desværre har det også haft den betydning, at markedet flyder med robotstøvsugere, der ikke er pengene værd. Derfor er det vigtigt, at man er varsom, når man skal vælge blandt de mange modeller og producenter.

Vil du være sikker på at få god værdi for de penge, du investerer i en robotstøvsuger, anbefales det at vælge en fra nedenstående robotstøvsuger test. De modeller, du præsenteres for herunder, er nemlig et udpluk af de bedste robotstøvsugere på markedet.


1. iRobot Roomba S9+

Set til 7.696 kr. hos CompuMail På lager

Vi fremhæver:

  • En af markedets bedste modeller
  • Kraftfuld og dyb rengøring - hver gang
Den bedste pris har vi fundet hos CompuMail som sælger iRobot Roomba S9+ til 7.696 kr. Varen er På lager.Gå til CompuMaili samarbejde med PriceRunner

Produktet kan også købes her:

I samarbejde med PriceRunner. Oplysninger er vejledende.
iRobot Roomba s9+ Støvsuger Robotstyret 0.55liter Java black --> På fjernlager, levevering hos dig 01-05-2024
På lager
7.696 kr.
Til butik
Irobot Roomba S9558+ Robotstøvsuger - Sort - Få leveret fra i morgen - Vi matcher laveste netpris*
På lager
7.752 kr.
Til butik
Irobot Roomba S9558+ Robotstøvsuger - Sort - Levering fra i morgen - 365 dages retur og prismatch*
På lager
7.752 kr.
Til butik
Irobot Roomba S9558+ Robotstøvsuger - Sort
På lager
8.152 kr.
Til butik
iRobot robotstøvsuger - Roomba s9558+
På lager
10.499 kr.
Til butik

Vælger du denne model, får du en enestående teknologi i et helt nyt design fra iRobot. Den er i stand til at sikre en god rengøring – selv i hjørner og langs vægge. Desuden kan den kortlægge hele dit hjem, hvorved den altid kører en rute, så hele hjemmet får en tur.

Derudover kan Roomba S9+ bryste sig af at være den mest kraftfulde robotstøvsuger fra iRobot. Robotten er udviklet med udgangspunkt i de mere end 25 års erfaring som producenten har. Som følge af den høje kraft, giver den en dyb rengøring gang på gang.

Rydder tilmed op efter sig selv

Du kan selvfølgelig være sikker på, at den kan klare rengøringen i din bolig fra start til slut. Ikke nok med det, så er den faktisk også i stand til at gøre rent efter sig selv. Den bliver nemlig leveret med en såkaldt Clean Base-station, som ikke er gældende for andre modeller.

At du får denne station med, er en klar fordel, da de betyder, at den selv sørger for at tømme sin indbyggede støvbeholder over i den store beholder i ladestationen. Derfor slipper du for selv at skulle tømme din robot, da den klare det selv. Stationen skal du sørge for at tømme.

Spækket med fantastiske funktioner

iRobot Roomba S9+ byder på en lang række funktioner. Blandt andet kan du selv bestemme, hvornår du vil have den til at køre. Det kan du styre iRobot Home-appen, hvor du kan skemalægge dens kørsel. Dermed kan du f.eks. sætte den til at køre, når du ikke er hjemme.

Dertil er den blevet udstyret med trappesensor, så den ikke kører ud over afsatser og trapper. Når det er tid til at lade op, kører den selv retur til sin ladestation. Var den ikke færdig med at støvsuge, kører den automatisk tilbage og fortsætter, hvor den slap.

Specifikationer:

  • Batteritype: Li-ion
  • Køretid: 120 minutter
  • Ladetid: 120 minutter
  • Arbejdsareal: Ubegrænset
  • Beholderkapacitet: 0,55 liter
  • Filtertype: High Efficiency-filter

Den bedste pris på iRobot Roomba S9+ har vi fundet hos CompuMail som sælger iRobot Roomba S9+ til 7.696 kr.

2. Roborock S5 Max - Mest værdi for pengene

Set til 5.499 kr. hos Byens Hvidevarer På lager

Vi fremhæver:

  • Kan både støvsuge og moppe
  • Giver god værdi for pengene
Den bedste pris har vi fundet hos Byens Hvidevarer som sælger Xiaomi EDWBS5MAX til 5.499 kr. Varen er På lager.Gå til Byens Hvidevareri samarbejde med PriceRunner

Produktet kan også købes her:

I samarbejde med PriceRunner. Oplysninger er vejledende.
RoboRock Robotstøvsuger
På lager
5.499 kr.
Til butik

Med Roborock S5 Max er du sikker på, at dine gulve bliver rengjort på effektiv og grundig vis. Robotten er nemlig forsynet med en laserscanner, der bruges til planlægningen og hele 14 sensorer, der sikrer, at den navigerer optimalt rundt i hele hjemmet.

Ikke nok med det, så har den også en funktion, der gør det muligt at vælge specifikke værelser eller et 1,5 x 1,5 meter stort område, hvor der er behov for ekstra rengøring. Er der f.eks. brug for, at entréen for en ekstra grundig rengøring, klarer Roborock S5 Max også det.

Kan også moppe dine gulve

Ikke nok med, at denne robotstøvsuger er i stand til at klare støvsugningen af dine gulve, kan den også klare mopningen. Det er let at planlægge mopningen, da du kan opsætte virtuelle blokeringer. Du skal derfor ikke bekymre dig om, at den mopper dine tæpper.

Moppen er designet til effektiv rengøring. Dertil har den en vandtank på 290 ml, hvorfor den kan moppe områder på op til 200 m2. Når den bruger moppefunktionen, har den en driftstid på 45 minutter. Derfor kan den klare en stor del af boligen på én opladning.

Effektiv rengøring af alle overflader

I og med, at der er sørget for, at denne robot har en sugestyrke, der lyder på hele 2.000 Pa, er den i stand til at klare en effektiv rengøring af alle overflader. Derfor skal du f.eks. ikke bekymre dig for, om den også kan klare støvsugningen af dine tæpper på effektiv vis.

For nogle robotstøvsugere kan kanter og hjørne vise sig at være problemområder. Det er det dog ikke for Roborock S5 Max, da den kan gå helt til kanten. Uanset gulvtypen er de effektive børster i stand til at fange alt skidt og støv i lokalet.

Specifikationer:

  • Batterikapacitet: 5.200 mAh
  • Batterilevetid: 3 timer
  • Ladetid: 4 timer
  • Batteritype: Li-Ion
  • Støjniveau: 60 dB(A)
  • Sugestyrke: 2.000 Pa

Den bedste pris på Xiaomi EDWBS5MAX har vi fundet hos Byens Hvidevarer som sælger Xiaomi EDWBS5MAX til 5.499 kr.

3. Roborock S7 - Bedste sugekraft

Set til 4.559 kr. hos MyTrendyPhone Ikke på lager

Vi fremhæver:

  • Støvsuger og mopper på samme tid
  • Rengøringsareal på op til 300 m2
Den bedste pris har vi fundet hos MyTrendyPhone som sælger Roborock S7 til 4.559 kr. Varen er Ikke på lager.Gå til MyTrendyPhonei samarbejde med PriceRunner

Roborock S7 udmærker sig på flere punkter. Det gør den blandt andet ved at have en HyperForce-sugekraft på hele 2.500 Pa. Det medfører, at den er i stand til at fange fint støv fra alle gulvtyper, men også, at den kan nå dybere ned i gulvtæpper, end andre modeller.

Robotstøvsugeren sørger for helt automatisk at justere sugekraften, så den passer til den overflade, den kører på. Den er desuden udstyret med en effektiv hovedbørste og en sidebørste. Det er en klar fordel, da de betyder, at den kan klare alle former for rengøringsarbejde.

Styr direkte fra din smartphone

Det er også værd at nævne, at det er en robot, der er let at styre. Til dette formål kan du nemlig blot gøre brug af Mi Home-appen på din smartphone. Her kan du planlægge, hvornår du skal køre, men du kan f.eks. også få den til at køre i et helt specifikt område.

Ikke nok med det, så er det også muligt for dig at styre den med stemme. Den er nemlig kompatibel med flere stemmestyrede assistenter, herunder både Amazon Alexa, Google Home og Siri. Det gør, at det er let at styre den med stemmekommandoer.

Kan rengøre op til 300 m2

Selvom du bor i et stort hus, kan denne robotstøvsuger vise sig at være den rette for dig. Den kan nemlig rengøre helt op til 300 m2 på en enkelt opladning. Det skyldes, at den er blevet udstyret med et meget effektiv batteri med en batterikapacitet på 5.200 mAh.

Dertil har den Top Up-funktion, der sikrer, at den også kan støvsuge på store områder, da den automatisk vender tilbage til ladestationen for at lade op, hvis batteriet er tomt. Når den har fået strøm på batteriet, vender den tilbage til samme steder og fortsætter arbejdet.

Specifikationer:

  • Rengøringsareal: Op til 300 m2
  • Støvkapacitet: 470 liter
  • Støjniveau: 67 dB(A)
  • Batterikapacitet: 5.200 mAh
  • Batterilevetid: 180 minutter
  • Vandbeholder: 300 ml

Den bedste pris på Roborock S7 har vi fundet hos MyTrendyPhone som sælger Roborock S7 til 4.559 kr.

4. iRobot Roomba i7 i7150

Set til 2.500 kr. hos Power På lager

Vi fremhæver:

  • Tilpasser sig hvert eneste rum
  • Styr den nemt via din smartphone
Den bedste pris har vi fundet hos Power som sælger iRobot Roomba i7 til 2.500 kr. Varen er På lager.Gå til Poweri samarbejde med PriceRunner

Produktet kan også købes her:

I samarbejde med PriceRunner. Oplysninger er vejledende.
IROBOT ROOMBA I7 ROBOTSTØVSUGER ➞ På lager - klar til levering
På lager
2.500 kr.
Til butik
Irobot Roomba I7150 Robotstøvsuger - Få leveret fra i morgen - Vi matcher laveste netpris*
På lager
2.500 kr.
Til butik
Irobot Roomba I7150 Robotstøvsuger - Levering fra i morgen - 365 dages retur og prismatch*
På lager
2.500 kr.
Til butik
IROBOT ROOMBA I7 ROBOTSTØVSUGER ➞ På lager - klar til levering og afhentning
På lager
2.999 kr.
Til butik
Roomba® i7 Robotstøvsuger
På lager
2.999 kr.
Til butik

Det behøver ikke at være hverken svært eller tidskrævende at få klaret den daglige rengøring. Du kan nemlig blot overlade det til din iRobot Roomba i7150. Det er en effektiv robotstøvsuger, der er baseret på den patenterede iAdapt 3.0-navigation samt vSLAM-teknologi.

Dette er en klar fordel, da den intelligente robot dermed kan kortlægge dens omgivelser, hvorefter den kan beregne, hvordan den opnår den mest effektive rengøring af hele hjemmet. Derfor skal du ikke være bekymret for, at der er områder, den glemmer at besøge.

Giver altid en grundig rengøring

Det er dog ikke blot i forhold til navigationen, at den imponerer. Det er også gældende i forhold til selve rengøringen. Den giver nemlig en grundig rengøring, da den har en sugestyrke, der er op til 10 gange større end andre robotstøvsugere i samme prisklasse.

Sugestyrken sikrer, at den kan opfange alverdens støv, snavs og dyrehår. Vil du gerne undgå at tømme beholderen, er det endda muligt at tilkøbe en Clean Base-station med ekstern støvbeholder. Så sørger den nemlig selv for at tømme støvbeholderen.

Styr alt fra din smartphone

Det er endda muligt for dig at styre robotten via iRobot Home-appen. Her kan du følge status, skemalægge og kontrollere robotten. Vil du f.eks. gerne komme hjem til et rent hus, kan du blot tænde for den, mens du sidder på kontoret – så er den færdig, når du kommer hjem.

Derudover er den også udstyret med Dual Multi-Surface-børster, der har evnen til at tilpasse sig til dit gulv og opsamle alt, den finder på sin vej. Har du enten Google Home- eller Alexa-forbundne enheder, er det muligt at tilslutte din Roomba i7 til disse, hvis ønsket.

Specifikationer:

  • Køretid: 75 minutter
  • Ladetid: 90 minutter
  • Dørtrin: Op til 1,6 cm
  • Batteritype: Lithium-Ion (1.800 mAh)
  • Filtertype: High Efficiency-filter
  • Beholderkapacitet: 0,4 liter

Den bedste pris på iRobot Roomba i7 har vi fundet hos Power som sælger iRobot Roomba i7 til 2.500 kr.

5. Roborock S6

Priser på vej

Vi fremhæver:

  • Kan både støvsuge og moppe
  • Kan rengøre op til 250 m2 på en opladning
Robotstøvsuger test - Datalife.fk

Roborock S6 er blevet udstyret med et kraftigt batteri, der sikrer, at robotstøvsugeren kan rengøre op til 250 m2. Det bedste er dog, at den kan gøre det på en enkelt opladning. Med et fuldt opladt batteri, præsterer den nemlig en driftstid på intet mindre end 2,5 timer.

Når den er færdig med at støvsuge, er det nemt at tømme den for skidt og snavs. Alt den indsamlede snavs havner nemlig i den vaskbare beholder, der sidder øverst i robotten. Det betyder også, at du ikke skal bekymre dig om brug af støvsugerposer.

Hav altid rene gulve

Du skal ikke være bekymret for, om denne robotstøvsuger får alt skidt og snavs med. Den har nemlig en stor sugeevne på 2.000 Pa, som den tilmed selv kan justere i forhold til overfladen. Derfor suger den ikke nær så kraftigt på trægulv, som hvis den kører på gulvtæppe.

Derudover er den også udstyret med et kraftigt hovedmundstykke samt stærke sidebørster. Det sikrer, at den har kraft til at klare selv de mest vanskelige rengøringsopgaver. Den høje sugeevne og de stærke børster sikrer, at du altid får en grundig rengøring i hele hjemmet.

Smart og præcis rengøring

Roborock S6 er udstyret med intet mindre end 14 sensorer og en laserscanner. Derfor kan den uden problemer bevæge sig mellem de forskellige rum i din bolig. Den kan endda køre over dørtrin på op til to cm. Derfor er der ikke behov for at løfte den mellem rummene.

Hvert rum bliver scannet med laserscannere, hvorefter den skaber et præcist kort over omgivelserne. I samarbejde med sensorerne kører den dernæst den mest effektive rute, så du altid får en god rengøring. Den kan også spore trapper og kanter, så den ikke falder ned.

Specifikationer:

  • Lydniveau: 58 dB
  • Arbejdsareal: 250 m2
  • Beholderkapacitet: 0,48 l
  • Ladetid: 3-4 timer
  • Køretid: 180 minutter
  • Batteritype: Li-ion (14.4V / 5.200 mAh)
  • Filtertype: Ultra Performance Filter

6. Xiaomi Mi Robotstøvsuger

Priser på vej

Vi fremhæver:

  • Bedste prisvenlige robotstøvsuger
  • Giver rigtig god værdi for pengene
Robotstøvsuger test - Datalife.fk

Xiaomi Mi Robot Vacuum Mop Pro 26200 er et bevis på, at man faktisk ikke er nødt til at investere en mindre formue, hvis man ønsker at købe en robotstøvsuger. Det er ikke den mest kraftfulde model på markedet, men den giver dig god værdi for pengene.

Det er en glimrende løsning for dig, der ikke stiller krav til, at din robotstøvsuger har et hav af funktioner, hvis blot den sikrer, at du kan få bugt med den kedelige opgave, som støvsugning er. Støvsugningen af din bolig klarer den nemlig uden problemer.

Moppe og støvsuger i én

Med denne robotstøvsuger får du ikke blot en robot, der kan klare støvsugningen for dig. Den er nemlig også i stand til at vaske gulvet på samme tid. Ønsker du ikke at få gulvet vasket hver gang, er det dog heldigvis ganske nemt at slå det fra, inden den kører afsted.

Xiaomi har udstyret denne robot med en elektronisk styret vandtank med tre distributionstilstande, som udleder vand i præcise mængder. Derfor er den i stand til at simulere manuel gulvvask med dobbelt tørring. Det sikrer, at du gulv altid er skinnende rent bagefter.

Op til 150 minutters brugstid

Robotten kan køre i op til 150 minutter på en enkelt opladning. Når den er færdig med at støvsuge eller et løbet tør for strøm, finder den selv vej tilbage til sin ladestation. Det kraftfulde Li-ion-batteri, som den er udstyret med, har en ladetid på omtrent fire timer.

Desuden kan du styre stort set alle aspekter af robotstøvsugeren via en applikation på din smartphone. Her kan du blandt andet oprette dine egne ruter og lave virtuelle vægge, så du kan blokere den fra områder i hjemmet, hvor du ikke vil have den til at køre.

Specifikationer:

  • Filtertype: HEPA
  • Lydniveau: 58 dB
  • Beholderkapacitet: 550 ml
  • Køretid: 110 minutter
  • Ladetid: 3-4 timer
  • Arbejdsareal: Op til 140 m2
  • Batteritype: Lithium-Ion (3.200 mAh)

7. Roborock S6 MaxV

Priser på vej

Vi fremhæver:

  • Designet til husstande med dyr
  • Kan rengøre op til 300 m2 pr. opladning
Robotstøvsuger test - Datalife.fk

Her får du en robotstøvsuger, der har en høj sugeeffekt på hele 2.500 Pa. Det betyder, at den både kan fjerne alt det fine støv, der ligger på gulvet, nå længere ned i tæpper samt tage hår fra kæledyr med. Derfor er det især et ideelt valg, hvis du har kæledyr.

Robotten kan endda selv justere sugekraften, så den ikke bruger unødig energi, ved at køre med fuld kraft på overflade, hvor det ikke er nødvendigt. Hvis den f.eks. skal støvsuge et trægulv, er det ikke nødvendigt med samme sugekraft, som ved et tykt gulvtæppe.

Klarer op til 300 m2 pr. opladning

I og med, at den er blevet udstyret med et kraftigt batteri, der har en samlet kapacitet på 5.200 mAh, kan den rengøre op til 300 m2 på en enkelt opladning. Selv større boliger kan den derfor rengøre, uden der er behov for at stoppe op og fylde strøm på batteriet.

Den kan dog sagtens bruges på større arealer, da den har en såkaldt Top Up-funktion. Når batteriet er tomt, vender den selv tilbage til sin ladestation, hvor den lades tilstrækkeligt op til at kunne færdiggøre opgaven. Derefter vender den tilbage til, hvor den slap.

Let at rengøre

Det er ikke meget, man skal have med rengøringen at gøre, når man først har fået fingrene i en robotstøvsuger som denne. Du er dog nødt til at tømme og rengøre beholderen i ny og næ. Heldigvis giver din Roborock S5 MaxV selv besked, når det er tid til dette.

Beholderen er nem at afmontere, da den sidder øverst på robotten. Dernæst kan du blot åbne den og tømme den direkte i skraldespanden. Er der støv, der ikke vil med ud, kan du blot skylle beholderen under rindende vand, for at få det hele med.

Specifikationer:

  • Lydniveau: 60 dB
  • Beholderkapacitet: 460 ml
  • Filtertype: Vaskbart
  • Ladetid: 2-3 timer
  • Køretid: 180 minutter
  • Arbejdsareal: Op til 240 m2
  • Batteritype: Lithium-Ion (5.200 mAh)

Hvilken robotstøvsuger er bedst?

Hvis du har i sinde at købe en robotstøvsuger, ønsker du sandsynligvis at købe den bedste robotstøvsuger. Faktum er dog, at der ikke findes én model, der kan betragtes som den bedste. Det skyldes, at der er stor forskel på, hvad folk stiller af krav.

Af samme årsag kan du heller ikke blot vælge en vilkårlig model, fordi den er blevet kåret som vinder i en robotstøvsuger test. Du kan ganske vist bruge det som inspiration og som en blåstempling, men det er stadig nødvendigt at sikre, at den passer til dine behov.

For at finde den bedste løsning for dig, kræver det, at du har et godt indblik i, hvad dine behov er. I denne sammenhæng er der flere elementer, der skal tages op til overvejelse. Netop derfor er det også meget vigtigt, at du træffer dit valg med stor omhu.

Selvfølgelig findes der topmodeller fra producenter som iRobot, Xiaomi m.m., som kan dække alles behov. Faktum er dog, at de ikke er billige, og du kan derfor ende med at betale i dyre domme for en robotstøvsuger, der egentlig er langt mere kraftfuld, end du har brug for.

Hvilken robotstøvsuger skal jeg vælge?

Som angivet herover, er der ikke én robotstøvsuger, der kan kåres som værende den bedste. Derfor handler det om at vælge ud fra egne krav og behov. I sidste ende er det nemlig dem, der skal dækkes. For at kunne dette, skal du dog vide, hvad dine behov egentlig er.

I denne sammenhæng er der flere forskellige ting, der er vigtige at tage højde for og inddrage i dine overvejelser. Det skyldes naturligvis, at der er stor forskel på folks behov, og dermed også stor forskel på de robotstøvsugere, der er at finde på det danske marked.

Hvis det er første gang, du skal købe en robotstøvsuger, kan det dog være svært at vide, hvad du skal gå efter. For at gøre det lettere for dig selv, bør du forsøge at lave en lille liste over dine behov og krav. Dermed har du nemlig et bedre grundlag at træffe dit valg ud fra.

Støvsugerens Arbejdsareal

Det er selvfølgelig vigtigt at finde en robotstøvsuger, der har et arbejdsareal, der passer til din bolig. Hvis du bor i et stort hus, er det ikke sikkert, at det er nemt. Det er nemlig langt fra alle modeller, der kan bryste sig af et arbejdsareal på f.eks. 250 m2.

Af denne grund er det også én af de første ting, du bør se nærmere på, når du undersøger, om en given robotstøvsuger er noget for dig. Hvis ikke den har et tilstrækkeligt arbejdsareal, er det nemlig ganske irrelevant om den på øvrige punkter lever op til dine krav.

Hvis du bor i et hus med flere etager, er det værd at overveje at købe en robotstøvsuger med et mindre arbejdsareal til hver etage. Dermed slipper du for at skulle flytte rundt på din robot, når den er blevet færdig med at støvsuge den ene etage.

Beholderkapacitet – Hvor meget skidt kan robotstøvsugeren klare?

Dette er bestemt også et punkt, der adskiller de mange robotstøvsugere fra hinanden. Da der er forskel på den fysiske størrelse af dem, er der også forskel på, hvor stor en beholder, der er gjort plads til i de forskellige robotstøvsugere.

I og med, at det er gældende, er du nødt til at have dette med i dine overvejelser, når du køber din robot. Det er selvfølgelig op til dig selv, hvad du stiller af krav i denne sammenhæng, men husk dog på, at jo større beholderkapacitet, jo sjældnere skal du tømme den.

Overvej desuden at købe en model, der er i stand til at tømme sig selv i en beholder i ladestationen. På denne måde er du nemlig garanteret, at du kun sjældent skal tømme en beholder. Vil du have mindst muligt med rengøringen at gøre, er dette uden tvivl det rette valg.

Lydniveau – Støjer robotstøvsugeren meget?

Lydniveauet har også betydning for de fleste. Der er nemlig ikke mange, der har lyst til at lytte til en støjende robotstøvsuger. De fleste forsøger dog vidt muligt at planlægge den til at køre, når de ikke er hjemme – og i så fald har lydniveauet ikke den store betydning.

Hvis man derimod opholder sig meget derhjemme, er det ikke sikkert, at det kan undgås. Ved du, at du kommer til at være en del hjemme, er det derfor en god idé at vælge en støjsvag model, da du derved kan sikre, at du ikke bliver forstyrret af robotstøvsugeren.

Når du undersøger udvalget, vil du finde ud af, at der er stor forskel på, hvor meget de enkelte modeller støjer. Vil du gerne være sikker på, at du får fingrene i en støjsvag model, bør du vælge en af de robotstøvsuger, der har et lydniveau på under 60 dB.

Fjernstyring og timerfunktion

I dag kan de fleste robotstøvsugere styres via en applikation på din smartphone. Til trods for, at det er en relativ udbredt funktion, er det ikke alle, der har denne funktionalitet. Derfor er det selvfølgelig også et element, du er nødt til at holde øje med, når du vælger.

De modeller, der kan fjernstyres via en applikation, giver dig naturligvis flere muligheder. Du kan nemlig lave om i dens skema, starte og stoppe den manuelt, eller monitorere, hvor langt støvsugeren er på ruten direkte fra din smartphone.

Mange af dem byder desuden på en timerfunktion, hvilket betyder, at du kan indstille robotstøvsugeren til at starte med at køre på et specifikt tidspunkt. Kører du på arbejde kl. 07:30, kan du f.eks. sætte den til at starte med støvsugningen kl. 07:45.

For langt de fleste er dette en af de mest vitale funktioner. Det er nemlig for både at slippe for at stå for støvsugningen, men også for at undgå støjen fra støvsugeren, at man køber en robotstøvsuger. Gælder det også for dig, så er en timerfunktion uundværlig.

Sugeevnen essentiel

Sugeevnen er selvfølgelig også et vigtigt aspekt af dit valg. Her er det vigtigt at tage højde for, hvilket underlag den primært vil blive brugt på. Skal den bruges på gulvtæpper, er det nemlig vigtigt, at den er kraftfuld, da det kræver mere kraft end at støvsuge et trægulv.

Desuden kendes sugeevnen også som luftgennemstrømningen, da det angives i form af, hvor mange liter luft, der kan opsuges og filtreres pr. sekund. Som regel vil man opleve, at de billige robotstøvsugere har en lav luftgennemstrømning og dermed mindre sugeevne.

Rigtig mange tror, at det er motorens effekt, der angivet, hvorvidt den har en kraftfuld sugeevne eller ej. Det er dog ikke tilfældet, da motorens effekt blot er et udtryk for, hvor stort eller lille et strømforbrug den respektive robotstøvsuger har.

Har du fået fat i en model, der er dårligt til at udnytte energien, vil den have en høj motoreffekt og en lav luftgennemstrømning. Som udgangspunkt bør du holde dig fra de modeller, der har en luftgennemstrømning, der er lavere end 19 liter pr. sekund.

Mobbefunktion eller ej?

Hvis du primært har træ- eller flisegulv derhjemme, er det ikke altid, at det er tilstrækkeligt med en støvsugningen. Der er nemlig også behov for, at du giver gulvet en tur med mobben i ny og næ. Ellers kan du ikke være sikker på, at du får gjort dit gulv helt rent.

Vil du gerne undgå både at støvsuge og vaske gulv, bør du overveje en robotstøvsuger, der er forsynet med en mobbefunktion (kaldes også en kombinationsrobot). En sådan robot er nemlig i stand til både at støvsuge og mobbe dit gulv.

Ønsker at du at holde de to ting adskilt, er det også muligt at købe en robotstøvsuger og en decideret gulvvaskerrobot ved siden af. Det giver dog kun mening i tilfælde af, at du har behov for at få vasket et meget stort gulvareal, da en kombinationsrobot ellers er nok.

Hvad koster en robotstøvsuger?

Robotstøvsugere kan fås i mange prisklasser. Blandt de helt billige af slagsen, findes der faktisk modeller, der kan købes til 5-600 kr. De er dog sjældent pengene værd, da de har en meget lav sugeevne, og derfor er det begrænset, hvor gode rengøringsresultater de giver.

Hvis du har et budget på 3-5.000 kr., kan du sagtens få fingrene i en ganske udmærket robotstøvsuger, der har en god rengøringsevne. Vil du have en af de bedste modeller på markedet, skal du dog forvente, at du skal betale mere end 10.000 kr. for den.

I denne forbindelse er det dog vigtigt at huske, at det langt fra er alle, der reelt set har brug for en af topmodellerne. For de fleste er det faktisk mere end nok at købe en af de modeller, der koster mellem 3-5.000 kr. Derfor er der også rigeligt med modeller at vælge mellem.

Det er kun i tilfælde af, at du stiller høje krav til antal funktioner, et stort arbejdsareal eller noget helt tredje, er det er nødvendigt at købe en af de helt dyre modeller. Kan du kun få dækket dine behov af en af de dyre modeller, er det dog vigtigt, at du ikke går på kompromis med dit valg.

Huskeseddel