4 gode tips: Sådan forbedrer du indbrudssikkerheden i hjemmet

Andreas Thomsen

Skrevet d. 31/05/2022 af Andreas Thomsen

key-3348307_960_720

Det er desværre ikke alle, der kan kende forskel på dit og mit. Derfor er det en nødvendighed at sikre sit hjem mod indbrudstyve. Det kan man gøre på flere måder, og jo flere af dem, man tager til sig, desto bedre sikret er man.

Derfor kan det ikke anbefales at nøjes med en enkelt sikkerhedsforanstaltning. Derimod gælder det om at gøre det sværest muligt for indbrudstyven at komme ind. Hvis du ikke er sikker på, hvordan du bedst bærer dig ad med dette, skal du blot læse med herunder.

1. Opsæt bevægelsessensorer udenfor

Det er en rigtig god idé at opsætte bevægelsessensorer udenfor. Gør du det, så vil man nemlig straks kunne se, hvis der er folk, der bevæger sig rundt udenfor dit hus. Det betyder, at dine naboer også kan se det, hvis du selv er bortrejst på tidspunktet.

Hertil er det også noget, der har en afskrækkende virkning på indbrudstyve. De har nemlig ikke lyst til at skulle brække en dør eller et vindue op, hvis de står i et fuldt belyst område. Derfor er det en rigtig god idé at have bevægelsessensorer – især da de sjældent er synderligt dyre.

2. Hav altid et alarmsystem

Du bør altid have et alarmsystem derhjemme. Det er – uden tvivl – den mest effektive måde at holde tyve væk. Hvis de bliver mødt af klistermærker, der viser, at der er alarm i hjemmet, er der en rigtig god chance for, at de vælger at trække sig tilbage.

En stor del af dem, der fravælger at have en alarm derhjemme, gør det, fordi de ikke ønsker at betale for et månedligt abonnement. Heldigvis kan man sagtens finde en alarm uden abonnement, hvorfor man faktisk ikke er påkrævet at have et system, der også er koblet til abonnement.

3. Sørg for, at vinduer og døre er robuste

Ofte er det døre og vinduer, der bliver brudt op, når en indbrudstyv vil ind i hjemmet. Derfor kan du sikre dig mod, at tyven kommer ind, ved at få sat robuste døre og vinduer i. Ønsker du ikke at skifte dem, kan du få indbrudssikret de nuværende døre og vinduer.

Både døre og karme kan nemlig gøres solide, uden at der er behov for at bygge dit hus om til en fæstning. Det kan være en god idé at gøre, da indbrudstyven sandsynligvis vil opgive at bryde ind, hvis det viser sig at være for vanskeligt.

4. Overvej sikringsglas til vinduer og døre

Én ting er, at karme og rammer er solide, så de ikke kan brydes op. Noget helt andet er, om man kan smadre ruden. Hvis man kan det, er der – desværre – mange indbrudstyve, der vælger at gøre dette.

Heldigvis er der også mulighed for at sikre sig mod dette. Det kan man gøre, ved at udskifte selve glasset i sine vinduer og døre med sikringsglas. Det er ikke den mest omkostningseffektive udskiftning, men du gør det dog betydeligt sværere for ubudne gæster at trænge ind i hjemmet.

Huskeseddel