Huawei FreeBuds Pro 2 test (2022)

Skrevet d. 15/08/2022 af

Huawei-freebuds-pro-2-test-review

Vi har testet og anmeldt de nye Huawei FreeBuds Pro 2 – En seriøs udfordrer til Apple Airpods Pro

Introduktion af HUAWEI FreeBuds Pro 2

Huawei startede d. 8. august 2022 salget af HUAWEI FreeBuds Pro 2 i Danmark. De trådløse høretelefoner er en opdateret version af de populære og anmelderroste HUAWEI FreeBuds Pro, som bl.a. scorede hele 5 ud af 6 stjerner i Jyllands-Postens test. Vi har derfor tænkt os at anmelde den nye udgave, HUAWEI FreeBuds Pro 2

Lad os slå det fast med det samme – HUAWEI FreeBuds Pro 2 er en seriøs udfordrer til Apple Airpods Pro, som må være største konkurrent på det danske marked. Senere i artiklen vil der være en direkte sammenligning mellem de to produkter.

HUAWEI FreeBuds Pro 2 kan fås i farverne; Silver Frost, Silver Blue & Ceramic White. Prisen for høretelefonerne er bare 1499 kr., hvilket er en klar fordel især for prisbevidste forbrugere som os danskere. For hvem kan ikke lide at få meget for sine penge?

Huawei FreeBuds Pro 2 fås i forskellige farver:

HUAWEI FreeBuds Pro 2 specifikationer

Lang batteritid + hurtig opladning – Lyt op til hele 30 timer per opladning. Når høretelefonerne så langt om længe trænger til en opladning, kan de lades op på bare 40 minutter, mens etuitet tager en time om at blive opladt.

Lav vægt + kompakt – Med en vægt på 6g pr høretelefon og en etuikasse på 52g, må HUAWEI FreeBuds Pro 2 siges at være med helt fremme, når der skal måles på dette parameter.

Tilslutning til to enheder på én gang – Som det beskrives nærmere og senere i artiklen er det muligt at tilslutte sine høretelefoner til to forskellige enheder. Det kan både være windows, android og iOS.

Triple Adaptive EQ – Selvom du snakker i telefon med én, der er langt væk, sørger dine HUAWEI FreeBuds Pro 2 med den smarte EQ-funktion, at I ikke vil opleve forsinkelser i samtalen. Så tal uforstyrret i telefon med dine FreeBuds Pro 2 høretelefoner.

Hi-Res Dual lydsystem I afsnittet nedenfor kommer vi nærmere ind på lydtesten af HUAWEI FreeBuds Pro 2, men imens du læser netop det her, kan vi roligt sige, at lydkvaliteten ikke svigter.

Maksimal støjreduktion – HUAWEI har lavet en række tiltag bl.a. med ANC og TWS, som gør at du med HUAWEI FreeBuds Pro 2 vil opleve maksimal støjreduktion, hvad enten du er på farten, på arbejde eller sidder på café og bare gerne vil lukke resten af verden ude.

Find lige nu den billigste pris på HUAWEI FreeBuds Pro 2:

Lydtest og opkaldstest af HUAWEI FreeBuds Pro 2

Lydtest

Nok det vigtigste spørgsmål at få svar på, når man overvejer at købe nye høretelefoner, er lydkvaliteten. HUAWEI FreeBuds Pro 2s Hi-Res Dual lydsystem, gør at lydkvaliteten for høretelefonerne er helt i top.

HUAWEI FreeBuds Pro 2 kommer ligeledes med en forbedret støjreduktion set i forhold til den tidligere version af FreeBuds Pro. Ifølge Huawei selv, er FreeBuds Pro 2 de første på verdensplan til at indeholde det såkaldte MIC ANC TWS, som hjælper på støjreduktionen.

Opkaldstest

Selv under telefonopkald har HUAWEI været på forkant. Med ens FreeBuds Pro 2 høretelefoner kan man nemt høre, vedkommende man snakker i telefon med takket være det såkaldte 4-Mic hybrid Call Noise Cancellation system, da høretelefonerne selv fremhæver menneskestemmen i den anden ende og lader støjen blive i baggrunden.

En anden klar fordel når der skal foretages opkald, og man lige er på cyklen eller ude at løbe en tur, og der så er vind er, at HUAWEI FreeBuds Pro 2 kommer med et skjult vindtæt design, som gør det muligt selv at høre hinanden i blæsevejr.

HUAWEI FreeBuds Pro 2 er især ideel til disse personer

Først og fremmest skal det siges, at jeg endnu ikke er kommet på nogen i aldersgruppen 10-60 år, som ikke vil have glæde og gavn af de her høretelefoner. Jeg vil dog især anbefale høretelefonerne til:

Folk på farten: Høretelefonerne er nemme at have med på farten. Den lange batteritid gør, at du ikke behøver at have opladeren med. Derudover er HUAWEI FreeBuds Pro 2 utroligt intuitive, så du kan både høre forrige sang igen, skifte podcast eller stoppe lydbogen uden at skulle have telefonen op af lommen.

Folk på arbejde: HUAWEI FreeBuds Pro 2 er perfekte til at øge produktiviteten på arbejdspladsen. Høretelefonernes støjreduktion gør det muligt at arbejde helt uforstyrret selv fx på et kontor, hvor der er snak. En anden smart funktion, som FreeBuds Pro 2 kommer med, at man kan tilslutte høretelefonerne til to forskellige enheder. Det vil altså sige, at man automatisk kan skifte imellem de to enheder. Smart ikke?

huawei-freebuds-pro-2-cover-image

Tilslutning af dine nye HUAWEI FreeBuds Pro 2 høretelefoner

Step 1: Tilslut til bluetooth

Når du har åbnet dine HUAWEI FreeBuds Pro 2 høretelefoner fra indpakningen, skal du holde runde knap, som du finder i højre side på etuiet, nede i 2 sekunder. Herefter kan de tilsluttes på bluetooth. Bemærk at navnet på dine HUAWEI FreeBuds Pro 2 ikke er det mest oplagte. Eksempelvis hed min NEMO_MU05.

Ønsker du senere at nulstille dine FreeBuds Pro 2 til fabriksindstillingerne, skal du putte høretelefonerne i etuietet, og lade etuitet forblive åbent, for herefter at trykke på knappen til højre 5 gange. Hvis du derimod ønsker at nulstille høretelefonerne og genstarte, skal du trykke på knappen 10 gange.

Step 2: Installere HUAWEI AI Life

Nu skal du installere app’en, som bl.a. er her du skal tilslutte høretelefonerne til app’en og du kan styre alle indstillingerne på høretelefonerne.

Du kan enten downloade appen, der du henter apps. Fx Google Play Store til Android brugere eller App Store til Apple brugere. Alternativt kan du også scanne QR koden nedenunder, som leder dig ind til download af appen.

qrkode-huawei-freebuds-pro-2

Step 3: Tilkobling på HUAWEI AI Life

Efter at have fået tilsluttet enheden på bluetooth og downloadet HUAWEI AI Life, kan du nu scanne dine høretelefoner inde i appen, så de tilkobles din mobil. Når dette er gjort et høretelefonerne klar til brug og du kan herefter få en mini-guide til brug af høretelefonerne i appen og ændre indstillingerne.

HUAWEI FreeBuds Pro 2 vs Apple Airpods Pro

Det store spørgsmål for de fleste er om de skal gå med de velkendte, dyre Apple Airpods Pro eller om de billigere og forbedrede HUAWEI FreeBuds Pro 2 er et bedre køb? Vores anmeldelse af HUAWEI FreeBuds Pro 2 indeholder derfor også en sammenligning mod konkurrenten fra Apple.

Specifikationer HUAWEI FreeBuds Pro 2 Apple Airpods Pro
Pris 1499,- 2199,- (Apples hjemmeside)
Trådløs opladning muligt Ja Ja
Har batteri indikator Ja Ja
Batteri levetid 30 timer 30 timer
Vægt per høretelefon 6g 5,4g
Sved resistent Ja Ja
Støjreduktion Ja Ja
Laveste + højeste frekvens 20Hz-20000Hz 20Hz-20000Hz
Udseende ( ifølge skribenten) 5/6 6/6

Som tabellen også viser ovenfor er det to par høretelefoner som minder utroligt meget om hinanden. Apples høretelefoner vurderes til lige at være et skridt foran bl.a. på udseendet. Omvendt får man altså næsten lige så meget kvalitet ved at vælge HUAWEI FreeBuds Pro 2. Forskellen er dog her at man kan spare cirka 700 kr., hvilket for mange mennesker er en betydelig forskel for et lignende produkt.

Testresultat af HUAWEI FreeBuds Pro 2

Vi har i nogle dage nu testet høretelefonerne og synes derfor det var på sin plads at komme med en anmeldelse af Huawei FreeBuds Pro 2. Som det kan læses i vores artikel er vi meget begejstret for både de indvendige, tekniske detaljer som høretelefonerne indeholder og forbedringerne set i forhold til sidste model. For os er HUAWEI FreeBuds Pro 2 et perfekt alternativ til Apple Airpods Pro, så hvis du enten er i tvivl om trådløse høretelefoner er noget du vil få brugt, eller bare gerne vil spare 700 kr, ja så vil vi altså ikke tøve med at gå med HUAWEI FreeBuds Pro 2 høretelefonerne.

På baggrund af vores test af HUAWEI FreeBuds Pro 2 vurderer vi høretelefonerne til 5,5 stjerner ud af 6 mulige. ⭐

Vi håber vores anmeldelse af Huawei FreeBuds Pro 2 har gjort dig mere afklaret på, hvorvidt det skal være dine næste høretelefoner. Du kan se forhandlere og finde den billigste pris lige her:

Alternativt har vi også skrevet en artikel over andre anbefalelsesværdige in-ear høretelefoner, som du kan læse lige her. Er du i stedet mere i tvivl om det skal være in-ear høretelefoner eller såkaldte on-ear hovedtelefoner, ja så har vi faktisk også skrevet en hel artikel om de bedste on-ear hovedtelefoner i test.

Huskeseddel